Om Bofællesskabet Stiesdal

Om Bofællesskabet Stiesdal

 

Historien om bofællesskabet Stiesdal starter i 1986 da en gruppe unge mennesker fra det indre København gerne ville bo på landet i kollektiv. De købte gården af den visionære og lokalhistorisk interesseret ejer Bent Stiesdal , der besluttede at sælge gården til de unge mennesker som havde planer om økologisk drift, frem for at sælge til en af de lokale storbønder. I starten var der en masse beboere på Stiesdal, børn og voksne i en stor familie! Som tiden er gået er kollektivet i tidens ånd blevet til bofællesskab med opdelte boliger, men stadig med vægt på et aktivt fællesskab.

 

Landbruget på gården er vores fælles virksomhed, som hører ind under Stiesdal I/S. Der er idag godt 29 ha jord der hører til gården, og det er ikke nok til at man kan ernære sig ved det, men vi er selvforsynende med økologisk oksekød, med en del frugt og grønt, og har også en indtægt fra vores årlige kødsalg. Hvad landbruget omfatter defineres af beboerne, inden for de rammer det er muligt. Det fælles arbejde med landbruget bidrager ikke kun til omsætningen, men især til den fælles glæde ved landlivet. Al vedligeholdelse af gården er fælles. Der er månedlige arbejdsdage hvor alle bidrager. Hver Kristi Himmelfart holder vi desuden 3 sammenhængende arbejdsdage. Derudover er der turnus på faste fællesopgaver- pasning af dyrene, pillefyret og græsslåning. Alt dette og anden drift og vedligeholdelse bliver planlagt på månedlige husmøder.

Copyright @ All Rights Reserved